Skip to main content
Gamereactor Nyheder Cinder City
Nyheder

Cinder City kræver alligevel ikke 64GB ram

Der var åbenbart sket en fejl, så spillet nu "kun" kræver 32GB ram. Til gengæld anbefales der nu en kraftigere GPU.
Palle Havshøi-Jensen 6 juli 2026

Forleden kunne vi forleden fortælle, at det kommende taktiske skydespil, Cinder City fra Big Fire Games, krævede 64GB ram på PC, som måske det første spil nogensinde. Ikke ligefrem det man drømmer om, med de her ram-priser vi oplever for tiden.

Men der var dog noget galt med disse specs, da resten af de oplyste specs lød mærkelige, i forhold til at det skulle kræve så meget ram - og det viste sig da også at være tilfældet.

I et svar til VGC, har udgiveren NC (tidligere NCSoft) nu forklaret, at der var sket en fejl i de officielle specs, som lå på Steam - og de undskylder for forvirringen.

We recently identified an error in the memory specification listed under the system requirements on our Steam Store page. We sincerely apologize for any confusion this may have caused. The information has now been corrected, and the recommended memory requirement is 32 GB RAM

- NCSoft

I stedet har de hævet GPU-kravet fra et Nvidia GeForce RTX 4060 til et RTX 4070, som er et betydeligt kraftigere kort. NC understreger dog også, at de oplyste specs er de specs, som spillet kræver i øjeblikket, men det vil naturligvis blive optimeret inden udgivelsen, så det kan være at kravet til mængden af ram vil falde yderligere og ændringer kan også kommer til de resterende specs - hvilket er meget normalt i øvrigt.

Du kan se meget mere til Cinder City i den nyeste Developer Preview video nedenfor.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.