Dansk
Gamereactor
previews
Civ World

Civ World

Civilization kommer til Facebook, og vi tog en prøvetur på betaen og fortæller om oplevelsen her.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Facebook er blevet et populært sted hvis du er spiludvikler. Med månedlige spillertal på rigtig mange millioner, er det nemt at forstå platformens potentiale. Et potentiale, selveste Sid Meier har lagt mærke til.

HQ

Lad os få en ting på plads med det samme: Firaxis' Facebook udgave af Civilization-serien er ikke en forbrydelse imod Sid Meiers kendte serie. Vi har snuset lidt til spillet, der i øjeblikket kører som lukket beta. Planen er, at det bliver gratis at spille, og ekstra ydelser kan købes, som ikke er nødvendige, men kan give spillere en (dyr) fordel.

Spillet er bygget op omkring socialt samarbejde, og du kan høste ressourcer, i stil med andre Facebook-spil, men her er der en (lidt) dybere mening med galskaben, og ikke bare spammende statusopdateringer.

Intentionen bag Civilization World (Civ World) er nem at tyde: at kombinere Facebooks lettilgængelige sociale platform med Civilization-seriens dybde. Firaxis har overført de grundlæggende koncepter fra hovedserien, så du stadig optjener forskellige ressourcer, researcher videnskabelige fremskridt og opbygger hære.

For mit vedkommende, er det en attraktiv vision. Det svageste punkt i Civilization-serien har altid været Firaxis' forsøg på at gøre dine computerstyrede modspillere menneskeligt udfordrende og troværdige. Civ Worlds elegante løsning er at fjerne computeren helt, og have andre civilisationer være styret af mennesker: grådige, utilregnelige og snedige, som kun den menneskelige race kan være.

Dette er en annonce:
Civ World

Det første du gør i spillet er, at slutte dig til en nation, eller grundlægge din egen. En nation deler ressourcer og teknologier, og skal samarbejde om hvem der bygger og fokuserer på hvad, for at have en chance imod andre glubske magter.

Selve spillet opfører sig ganske meget som sine forløbere. Du er begrænset til én by, men koncepter som at en overflod af mad leder til en større befolkning, og konstruktioner kræver produktion fra dine arbejdere, lever i godt behold.

Væk er den turbaserede struktur, erstattet med ure der tæller ned. Tæller ned til den næste gang du kan "høste" dine bygninger for ekstra udbytte (der også skaber ressourcer af sig selv, men over længere perioder), og tæller ned til tidspunktet hvor sultne barbarer angriber.

Dette er en annonce:

Du bruger altså meget tid på at vente. Eller omvendt, det her er ikke et spil der konstant kræver din opmærksomhed. Det er meningen at du kun tjekker op på din lille stat engang imellem, muligvis imens andre vigtige ting ordnes på Facebook. Civ World er dog ikke kun nedtællinger og ressource-høsteri.

Layoutet af din by har konsekvenser. Meget tid kan bruges på at optimere, så dine arbejdere ikke skal gå så langt, og dine madproducenter producerer mere, og spillet gør det nemt at rykke rundt, skifte indboeres arbejdsroller og eksperimentere.

Civ World

Nogle ressourcer udmønter sig i yderligere tidsfordriv, i form af minispil, der kan give et ordentligt skub i økonomien. Kultur fører til felter i puslespil, hvor du samler berømte malerier og indtjener mere kultur, og på samme vis giver videnskab dig mulighed for at rykke længere i labyrinter.

Spillet føles som Civilization, men i en yderst forsimplet udgave. Det er nærmest brætspilsversionen. At forvente kompleksitet på linje med hovedserien, i et spil der gratis kan spilles i din browser, er selvfølgelig urealistisk, men som det er nu, er Civ World svagest når det er et Civilization-spil. Civ Worlds styrke ligger i tilføjelsen af det sociale, og sammenarbejdet med andre.

Ikke at sige at Civ World er uden strategi. Mange faktorer afgører kampe imellem hære, deriblandt vejret, og spillet har sågar sin egen ressourcebørs, du kan spekulere på. Men resten af tiden kan du ikke rigtig lave noget brugbart, og du føler at dine handlinger er lidt overflødige.

Det føles sådan, da Civ World er et spil, der handler om det store billede og strategi over længere perioder. Du logger på, høster hvad du kan, samler et par puslespil, men først i morgen når du gennembruddet.

Medlemmerne af en nation bliver automatisk tildelt positioner i dens regering, alt efter præstation. Indenrigsministeren giver flere ressourcer til nationens andre spillere, og videnskabsministeren mindsker kravet til nye videnskaber. Men den vigtigste titel er den, der ikke har nogen umiddelbar fordel. Når du som medlem af en nation bliver kronet dens konge, er dét det bedste der kan ske. Så kan du nemlig blære dig med at du er kongen overfor dine medspillere.

Det tager lidt over en uges tid at finde en vinder af et spil Civ World. Spillere sorteres hele tiden efter deres omdømme i en rangliste, som man optjener ved at fuldføre opgaver og være succesfuld, og spilleren med det højeste erklæres vinder. Bagefter starter det hele forfra.

Som en samling af to meget forskellige genrer og formater er Civ World interessant. Et gammelt problem løses her ved at have spillere skabe konflikter for hinanden, og det bliver interessant at se, hvad udviklere i fremtiden gør med sociale kræfter i spil.

Civ World gør hvad det skal, men om du leder efter et forsimplet Civilisation-spil, der kører i et endnu langsommere tempo, når det sidste og fremragende spil i hovedserien kan erhverves for billige penge, skal jeg ikke kunne sige. Muligheden kommer dog i form af Civilization World.

Flittige Facebook-brugere vil i Civ World kunne finde selskabelig nationshyggeri, der ikke er langt fra et slag brætspil med dine (facebook) venner.

Civ World

Relaterede tekster

Civ World

Civ World

PREVIEW. Skrevet af Lasse Borg

Civilization kommer til Facebook, og vi tog en prøvetur på betaen og fortæller om oplevelsen her.



Indlæser mere indhold