Dansk
Gamereactor
previews
Classified: France '44

Classified: France '44 - Anden Verdenskrig møder XCOM

Vi har været et smut bag fjendens linjer og prøvespillet det kommende strategispil fra Absolutely Games og Team17.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Team 17 og Absolutely Games' nye turbaserede strategispil Classified: France '44 stiller et simpelt spørgsmål: Ville XCOM være sjovt, hvis det var baseret på Anden Verdenskrig og ikke havde nogen rumvæsner?

Vi spiller som en lille enhed af tropper, der sendes bag fjendens linjer ind i det besatte Frankrig, hvor de skal opbygge en tilstrækkelig modstandsbevægelse og svække nazisterne, så de allierede kan lancere deres storstilede angreb ved Normandiet, bedre kendt som D-dag. Der er meget på spil, og vi har kun 65 dage til nå vores mål. Spillet foregår i en række forskellige franske regioner og sender os ud på en række missioner, hvor vores tapre gruppe på fire soldater ofte er numerisk og materielt underlegne.

Classified: France '44

Efter en ret kort, men detaljeret træningsdel får du frie hænder til at bestemme, hvad du vil gøre med dine mænd, og hvordan de hver især skal bevæge sig rundt på slagmarken. Ligesom XCOM er Classified: France '44 turbaseret og fokuserer meget på dine individuelle enheder. Du bliver knyttet til hver af de soldater, du har kommandoen over, da de er mere end bare generiske karaktermodeller, og hver har deres egen unikke personlighed og baggrundshistorie.

Dette er en annonce:

Classified: France '44 er interessant i den henseende, da det giver dig masser af tid til at lære dine soldater at kende. Mellem missionerne kan du overvære samtaler mellem kammerater, og når de er ude i felten, mundhugges de ofte og råber hjerteskærende op, hvis nogen er blevet såret eller har brug for hjælp. Alt dette er med til at gøre dig investeret i deres skæbne og gør dig ekstra påpasselig med dine taktiske valg.

Din din lille modstandsgruppe tæller indledningsvis kun fire mand, men du kan rekruttere mange flere soldater undervejs. Nogle gange bliver du nødt til at vælge, hvem du vil redde og bringe ind i folden, mens en anden karakter efterlades til sin skæbne. Det fører til en række svære beslutninger, men som sagt er du under pres fra første minut, da du kæmper mod både tiden og de nazistiske besættere, så der er ikke altid plads til at være sentimental.

Da der kun er fire ledige pladser til hver mission, bliver du nødt til at finde andre ting at lave for dine resterende tropper. Du kan derfor sende dem på forskellige opgaver, der, hvis succesfuldt løst, forbedrer deres kampfærdigheder eller giver dig forskellige slags fordele. Der er også fraktioner i Frankrig, som du kan alliere dig med for at få ekstra våben, ressourcer og meget mere. Den strategiske dimension giver lidt dynamik mellem missionerne, hvilket er rart, da der er baseopbygning eller noget i den stil. I stedet arbejder du langsomt og møjsommeligt med at reducere nazisternes indflydelse i hver region.

Classified: France '44
Dette er en annonce:

Gameplayet i Classified: France '44 er ret simpelt til at begynde med og bliver langsomt sværere med tiden. Som tidligere nævnt er du ofte i undertal, og derfor må du begynde missionerne i skjul. Det giver dig mulighed for at sætte dine tropper op og nedkæmpe fjenderne med stille nærkampsdrab. Men som det ofte er tilfældet med den slags taktikker, går noget på et tidspunkt galt, og så begynder den egentlige kamp.

Afhængigt af din vinkel og fjendens dække har du en procentmæssig chance for at gøre vis mængde skade. Du kan skyde fra hoften, sigte eller bruge evnen Overwatch til at skyde på en fjende, hvis han stikker hovedet ud fra sit skjul. Det lyder enkelt på papiret, men kan blive ret stressende, når fjendens tropper bliver ved med at vælte frem fra alle sider. Spillet er ikke nogen dans på roser, og hvis du ikke har styr på din strategi, kan du nemt blive besejret. Hver af dine tropper kan blive såret én gang, før de må give fortabt. De bliver ikke dræbt, men forbliver derefter utilgængelige, indtil du har klaret missionen eller må starte forfra.

Til svar på spørgsmålet i begyndelsen af denne artikel, ser det ud til, at Anden Verdenskrig møder XCOM er en ret vindende formular. Classified: France '44 byder på et mere personligt spil fra Anden Verdenskrig, uden at det af den grund bliver mindre intenst og nervepirrende. Der er dog i skrivende stund en række visuelle fejl, såsom meget kluntede animationer, for slet ikke at tale om decidere crashes. Absolutely Games lover, at alt dette vil blive patchet ud, når spillet udkommer senere i år. Kan de holde det løfte, ligner Classified: France '44 et spil, det er værd at holde øje med.

Classified: France '44

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold