Sony har afsløret at vi i morgen aften får en masse spil at se ved State of Play, men spørgsmålet er om Concord, der åbenbart fortsat skal ankomme inden året er omme fra det nye PlayStation-studie Firewalk Studio, også er blandt dem?
Den utroligt troværdige insider billbil-kun har slået fast via Dealabs, at den formelle afsløring af Concord sker "snart", som vist passer meget godt med præsentationen i morgen, men naturligvis ikke er garanteret.
Det fremgår dog at det er PvP-orienteret sci-fi multiplayer skydespil, og at det er "heavily" inspireret af Marvels Guardians of the Galaxy-univers, i den forstand at det er en farverig, humoristisk verden vi skal opleve med "colourful characters".
Insideren siger også at vi kommer til at se gameplay og detaljer om spillets "playable characters", som antyder at der er mere end en vi kan vælge at spille som.
Præcis hvordan spillet tager sig ud er endnu et mysterie.