Skip to main content
Gamereactor Nyheder Condemned 2: Bloodshot
Nyheder

Condemned får en toer

Med nyt kampsystem og multiplayer
Thomas Tanggaard 11 maj 2007

Et af de bedste og mest skræmmende spil ved lanceringen af Xbox 360 var uden tvivl Monoliths Condemned: Criminal Origins, der med lækker grafik, et solidt håndbaseret kampsystem og masser af uhygge, gik lige direkte ind under huden på mange. Nu kan Sega og Monolith så meddele at der er en toer på vej.

Under navnet Condemned 2: Bloodshot støder vi igen på Ethan Thomas, der nu ikke længere arbejder for Serial Crimes Unit, men som bliver trukket tilbage i tjeneste, da hans tidligere partner pludselig forsvinder. Sega beskriver Ethan som en udbrændt betjent, der hele vejen gennem spillet må kæmpe med sine indre dæmoner.

Fortsættelsen skulle indeholde et helt nye kampsystem både til angreb og forsvar, ligesom det vil være mulig at gribe fat i sin modstander. Desuden forsøger holdet sig med et helt nyt sæt Forensic Tools, der denne gang er mere og andet end bare en tynd gimmick - det skulle således være muligt at opklare spillets mord på flere forskellige måder.

Som noget helt nyt vil Condemned 2: Bloodshot også indeholde en multiplayerdel. Der vides ikke meget om dette endnu, men forvent i hvert fald Deathmatch og Team Deathmatch-varianter. Så snart holdet slipper de første officielle billeder fra spillet, så har vi dem naturligvis klar her på sitet.

Fuld profil 3.010 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.