Copycat

Alle os katteejere ved, at katten er menneskets bedste ven - når det passer katten naturligvis. Katte er helt unikke dyr og derfor er det også sjovt, specielt for katteejere, at spille spil, hvor man styrer en kat - og kan lave katteting. Og miave helt ukontrollabelt. Katteejere ved hvad jeg mener. Vi har tidligere spillet kat i Little Kitty, Big City og Stray og nu er der kommet et nyt spil, nemlig det lille lineære 4 timers eventyrspil Copycat.

Det hele starter på et dyreinternat, hvor den ældre enlige dame, Olive, kommer ind for at finde en kat, hun kan tage med hjem. Hendes gamle kat er løbet hjemmefra og hun savner nu at have en lille pelset ven gående omkring derhjemme. Hun vælger en kat, navngiver den Dawn og tager den med hjem. Der er lidt problemer i starten, da den nye kat laver lidt for mange ulykker i hjemmet, men snart begynder de to at danne et tæt bånd.

Herfra udvikler spillet sig til en overraskende emotionel fortælling om at blive forladt, om at føle sig uelsket - og om ikke at kunne forstå, hvorfor ingen vil elske en, når man selv har så meget kærlighed at give. Man behøver virkelig ikke holde af katte, for at kunne mærke den her lille historie nede i maven - men det hjælper selvfølgelig, hvis man har, eller har haft, en kat inde i ens liv.

Copycat kommer fra den lille australske udvikler Spoonful of Wonders, der består af bare to personer og Copycat er deres første spil. Det kan man desværre godt se. Det fremstår ganske upoleret og groft, og gameplay er der ikke så meget af. Ud over, at skulle løbe rundt som Dawn, består det meste af gameplayet af en række minispil, hvor man skal fange byttedyr, stjæle mad fra mennesker i parken, undgå glubske hunde i en lille stealth-sekvens og slås med andre katte. Det er simpelt og ikke specielt underholdende.

Når det så er sagt, så skal det her spil mest ses som en simpel lille fortælling og går man ind til spillet med det mindset, så begynder grovheden og det simple gameplay at træde i baggrunden og historien træder i stedet frem. Historien er klart spillets styrke og det er en fortælling, som man som sagt vil kunne mærke nede i maven og den er ikke altid rar.

Den visuelle side er meget blandet. Animationerne af ens kat er faktisk rigtig vellykkede og det er tydeligt, at der er lagt meget arbejde i lige præcis denne del. Derudover er der også nogle drømme-sekvenser med en sort panter, som skal repræsentere huskattens vilde side, og disse sekvenser er virkelig flot designet. Andre steder er spillet meget groft i udseende og det er tydeligt, at det er det første spil fra en lille udvikler.

Jeg ville rigtigt gerne kunne anbefale Copycat, for det er skønt, når en lille udvikler står bag et spil, der ikke minder om alle de andre - og som især har noget på hjerte og leverer en historie, som kan mærkes. Det er der ikke så mange spil, der kan prale af. Godt nok kommer spillet med en ret lille prislap, men det er alligevel svært at anbefale det til andre end katteelskere, der på samme tid også elsker små emotionelle historier.

Jeg ville virkelig gerne kunne give Copycat en højere score, men det er svært at stå på mål for mere end dette 6-tal, men jeg vil så også sige, at er du katteejer, så prøv det - du skal blot være indstillet på at kunne se gennem fingre med et simpelt og klodset gameplay.

Copycat er allerede ude på PC, men kommer til Xbox Series X/S og PlayStation 5 den 29. maj.