Skip to main content
Gamereactor Hardware Corsair HS55 Wireless
Hardware

Corsair HS55 Wireless

Corsair fortsætter deres HS-serie med en trådløs udgave
Kim Olsen 14 februar 2023

Efter et par forskellige udgaver er Corsair nu klar med en multi-forbindelses trådløs udgave af deres ellers solide HS55-headset.

Designet er ekstremt subtilt, grænsende til det totalt anonyme. Selv det kæmpe logo er meget diskret på den sorte udgave, som vi har testet. Der er volumenkontrol og mute-knap på den ene ørekop, tænd og Bluetooth-parring på den anden - alt hvad man skal bruge, og ikke mere. Og det er til at finde ud af når det skal gå stærkt, volumenknappen har en meget riflet overflade der gør det nemt at få fat og kontrollere den.

Ørepuderne er tykke og lukker godt omrking hovedet, men sidder også lidt stramt til. Det gør så at de 266 gram som hovedtelefonerne vejer føles som endnu mindre. Der er ingen RGB, du kan få den i hvid eller sort, og der er flipmikrofon på, altså nogle af de gode ingredienser i min verden. Der bruges en 50 millimeter enhed med neodymium, men det er formuleret så man tror det er hele enheden der er det, det har jeg svært ved at tro, da neodymium er et kraftigt magnetisk materiale man bruger til at bevæge enheden, også kaldet motorsystemet på ingeniørdansk. Så hvad selve enheden er i forbliver et mysterie.

Der understøttes Dolby Surround, hvilket er overraskende fornuftigt at mange film og spil har det - det er ikke lige så præcist som de få neutrale surroundformater, men til gengæld er det reel surround, og ikke bare en dårlig ekkoeffekt.

Prisen er 899 kroner, hvilket er ni kroner mere end Core-udgaven der så vidt jeg kan se primært udskiller sig ved kun at understøtte stereo hvor den her understøtter surround, inklusiv Dolby. Man får uanset hvad et solidt trådløst headset med både radiobølger og Bluetooth. Der lades igennem et USB-C stik, så plus for det.

Ligesom alle Corsairs andre produkter er alle drivers og features samlet i en pakke, iCUE, der lige nu er i fjerde generation. Desværre fylder det 1.1 GB, det er ekstremt voldsomt, især for noget så simpelt som et headset, og særligt med tanke på at HS55 Wireless faktisk virker fantastisk ud af boksen, og reelt set ikke behøver softwaren installeret. Til gengæld så gør iCUE selv opmærksom på at man bør installere Nvidia Broadcast, og det er integreret med iCUE, det er smart. iCUE er måske ikke det mest lækre at bruge rent visuelt, men det kan alle de ting man har brug for, det er bare surt det fylder så meget.

Mikrofonen er omnidirektionel med flipfunktion, og er i bedste fald middelmådig. Den skal boostes lidt og bøjes på plads for at gain-niveauet er højt nok, og når man booster, så kommer der en støj med der ikke var der før, men der er pluspoint for at peaks lyde ikke er overgjorte og skærer ej heller i øret, men resten er under middel.

HS55 Wireless er ganske komfortabel at have på, også i længere tid. De er opgivet til 24 timer maksimalt, og det passer meget godt, men det afhænger dog af at man ikke skruer for højt op, jeg fik en lille smule mere, men det er fordi at den gode passive støjisolering faktisk gør at jeg ikke fandt det nødvendigt at skrue højt op.

Lyden er meget direkte og lige på, metal mod metal lyder hårdt, og opløsningen er rimelig uden at være fantastisk. der er godt smæk på bassen når den er der, og god transientgengivelse, altså at lyden ikke efterringer i flere sekunder bagefter, men den dybeste bas er skåret væk, sandsynligvis for netop at bevare enhedens evne til at stoppe igen. Det er ikke nogen opløsningmæssig åbenbaring, men er ganske hæderligt hele vejen igennem. Her kunne man have differentieret sig ved at tilbyde 24-bit opløsning, men det må blive næste gang.

Fuld profil 1.173 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.