Corsair Void V2 Wireless

Corsairs trådløse økosystem fungerer ganske glimrende, og af en eller anden grund skulle Void-serien opgraderes med et nyt medlem, Void V2 Wireless. Men jeg vil give dem, at brugsdesignet er fantastisk: et fjedre-modstandssystem i volumenknappen, tænd-knap og en modusvælger. Intet andet udover en opladningsport. Tak for det. Der er understøttelse til PC, PlayStation, Switch og det meste andet.

Corsair Void V2 Wireless' "skift mellem radiobølger og Bluetooth"-knap er klart den bedste implementering af dobbeltforbindelse, jeg har prøvet, og det kunne ikke være meget nemmere. Lige den her måde at gøre det på burde være markedsstandard.

Man har heldigvis brugt mikrofiberstof og memory-skum, og i det hele taget sidder de både godt - også over længere tid. Komfort over længere tid er en undervurderet egenskab ved hovedtelefoner, og særligt overophedning ved øret er noget, fanden har skabt. Vægten er forholdsvis høj på lidt over 300 gram, men det føles på ingen måde tungt. Det føles til gengæld lidt billigt, da en del af konstruktionen er i plastik, men det er omvendt ikke noget, man bemærker i daglig brug.

Enhederne er 50 mm lavet i... eh... ja. Det er ikke mange informationer, man får - ligesom med alle andre producenter. Jeg synes dog at have læst et eller andet sted, at der nok blev brugt neodymium-magneter til motorsystemet, men det har jeg ikke kunnet finde hos Corsair. Ørepuderne er lavet til at blive erstattet, hvis noget går galt. Til gengæld er mikrofonen certificeret til Nvidias broadcast-platform, der forbedrer lyd og billede gennem AI. Det var jeg ikke klar over, var nødvendigt for, at det virkede, og jeg synes ikke, at Nvidia kræver det heller. Kvaliteten af mikrofonen er ok for prisklassen, men ikke noget, der vil imponere nogen. Der er en smule dåselyd på, men samtalekvaliteten er fin.

Batterilevetiden ved 2.4 GHz er ikke helt ved siden af - den står til 70, jeg fik 68. Hvor højt man har skruet op, og hvor meget der bliver spillet, gør en del forskel. Der kan hurtigoplades på 15 minutter - så er der til seks timer. Der er RGB, men det er gjort relativt smagfuldt. Man kan dog godt se, at det ikke er verdens dyreste dioder, der er brugt. Nogen vil måske savne en kablet forbindelse, men så skal man ikke købe et produkt, der vitterligt har "wireless" i titlen. Personligt er min eneste anke, at man som altid binder sig til et bestemt mærkes økosystem, hvis man vil undgå tre forskellige dongles i computeren samtidig. Men det er nok bare et spørgsmål om tid, før der kommer noget EU-regulering, der tvinger alle firmaer til at kunne forbinde - men det forhindrer så proprietær teknologi i at minimere forsinkelse, så ubetinget godt ville en fælles standard heller ikke være.

Prisen er omkring 900 kroner, men til gengæld understøtter det fuldt ud Dolby Atmos Spatial Audio. Det er stadig ikke alle spil, der understøtter det, men langt de fleste nyere AAA-titler gør. Det er et af de formater, der rent faktisk virker som reel kunstig 7.1-lyd. Desværre er det ikke noget, der er integreret, og det kræver download fra The Dead Marshes, bedre kendt som Microsoft Store. Jeg har meget svært ved at forstå, at man ikke kan lave det til et plugin-modul i de forskellige stykker driver-software, som hos Corsair hedder iCUE.

At kalde iCUE for en driver er lidt af en underdrivelse - det er en suite, og den fylder en del, men jeg vil faktisk godt rose Corsair for at få det hele ned på "kun" 650 MB. Men det er absolut i den lette ende - desværre. Den har en del lækre indstillinger, men farverne i brugerfladen er måske ikke lige mig.

Til gengæld er det nemt at kompensere for den "gamer"-tuning, de kommer med ud af æsken. Det er noget med øvre bas/nedre mellemtone, der ikke fungerer optimalt - den mangler - og så er der sat ekstra smæk på øvre mellemtone i overgangen til diskanten i stedet. Men det kan rettes nemt - dog uden at kunne kompensere for egenlyden. Corsair er ikke de eneste - det synes at være en hel trend, at hovedtelefoner skal komme i en "gaming"-indstilling i stedet for neutral.

Bassen er faktisk ok som sådan, så en ren "hængekøje"-indstilling er det ikke. Bassen er rund og fyldig, måske lidt for afrundet - der mangler lige den sidste transientkontrol, som er ret karakteristisk for næsten alle trådløse headsets, der ikke er baseret på planarmagnetiske enheder. Mellemtonen er mere tilbagelænet end resten, og musik er derfor ikke ligefrem en forte - men nu er det også et gamingheadset, og jeg havde nu nok foretrukket, at der var noget mere mellemtone til stede. Diskanten gør det fornuftigt, men er en smule overeksponeret - men det gør det faktisk nemmere at høre tingene, særligt i skydespil.

Alt i alt er det - til prisen - et ganske fint headset med en god batterilevetid og god komfort over længere tid.