Vores spanske kollega David Caballero hev fat i Counter-Strike-skaberen Minh "Gooseman" Le på Gamelabs for at høre om hans kommende Tactical Intervention og trends i spilbranchen for tiden.
"Det er stort set færdigt, vi sigter efter en udgivelse verden over i september på Steam. Jeg er overbevist om at vi kan nå den dato. Vi udgav faktisk spillet i Nordamerika for nogle måneder siden, men det blev ikke så stor en succes som vi havde håbet, så nu prøver vi at arbejde sammen med vores nye udgiver og håber at den nye udgiver kan gøre et bedre arbejde med at promovere spillet", siger Le blandt andet.
"Gooseman" fortæller også mere om hans studie Fix Koreas vision, hvordan man får et FPS til at skille sig ud fra Call of Duty og Battlefield, og chancerne for at lave et nyt Counter-Strike-agtigt fænomen nutildags.