Creative har aldrig været bleg for at lave eksterne grafikkort, men diskrete af slagsen er ganske sjældne. Og her kommer X3 ind i billedet. Lydkortet er eksternt, og kommer i et pænt, kompakt og subtilt chassis, der dog ikke er i metal, men plast. Det ser dog stadig pænt ud.
Der er et centralt og dominerende volumenhjul, og tre store knapper til henholdsvis mikrofonen med tænd/sluk for indgangen, samt autobalancering af flere indgange, Mode og SXFI. Hver har flere funktioner, og en lille LED over hver knap indikerer med forskellige farver hvad man egentlig har gang i.
Mode-knappen skifter eksempelvis imellem musik, film eller fodtrinsmodus, der bruger Creative Scout Mode som fremhæver bestemte frekvenser og dermed gør det væsentligt nemmere at høre modstanderen i CS:GO, med hvid, lilla eller rød LED indikering, men personligt foretrak jeg Direct Mode (knappen holdes inde) hele vejen igennen, på trods af at de tre tilstande individuelt kan tilpasses via Creative Commander softwaren. SXFI-knappen kommer vi ti senere.

Bagsiden består af fire udgange til surround, dog via minijackstik og ikke RCA, samt lineout og noget af det vigtigste for mig - optisk udgang. Herudover er der en USB-C port, der leverer strøm. Foran er der mikrofon og hovedtelefonstik i hver sin side. Dybest set er det bare en stor Rittersport med et volumenhjul, der så også virker som navigationshjul.
Den understøtter 7.1 virtuel og diskret, såvel som 32 bit/192KHz, og et signal/støjforhold på 115dB. Optagekvaliteten svarer til et billigt lydkort, og tilbyder 24bit/192KHz-optagelse fra line-in og mikrofonindgangen.
For dem der har PS4 eller en Switch kan X3 udvide lydfunktionaliteten voldsomt med den begrænsning at X3 bliver set som et USB headset.
Super X-fi er den helt store marketingsgimmick, og kræver brug af en mobiltelefon med app. Det er vist nemmere bare at citere Creative direkte end selv at forklarer det:
"Super X-Fi-teknologien: Sound Blaster X3 omdefinerer din filmoplevelse på PC, Mac og endda PlayStation 4. Kritisk anerkendt af respekterede journalister over hele verden og tildelt 15 CES "Best-of" priser i 2019, fanger Super X-Fi-teknologien lytteroplevelsen i en high-end multi-højttalersystem opsætning og genskaber den samme ekspansive oplevelse - med den samme originale dybde, detaljer, realisme og fordybelse - i dine hovedtelefoner. Ikke bare en 3D-surroundteknologi, kraften i Super X-Fi ligger i dens evne til at genskabe naturlig, realistisk lydholografi, der matcher din høreprofil, så du får en fuld teateroplevelse."
Det betyder på dansk at man skal fotografere sine ører med den tilhørende app, og så vil en algoritme genskabe og omdefinerer lyden så den er optimal til netop dine ører, og de påstår endda følgende:
"Lyder hovedtelefonerne dårligt? Det tilhører fortiden. Super X-Fi giver den ekspansive lyd mulighed for længere sessioner med nydelse af podcast, uden at være for tung på dine ører.For den afslappede gamer, forvandler Super X-Fi alt dit spils indhold til hovedtelefoner til en komplet, medrivende filmoplevelse, især velegnet til rollespil."

Og som du nok kan regne ud, så løber vi her ind i flere problemer. For det første har jeg svært ved at se hvordan at man kan tilpasse lyden ved at affotografere det ydre øre, for det andet lykkedes det mig aldrig at gøre det selv, jeg måtte have hjælp for at kunne bruge appen korrekt. For det tredje giver det ikke meget mening i min optik at man skal bruge en mobilapp, og så tilgå data via et program på computeren. Og så have det på ingen måde "den ultimative filmoplevelse", tværtimod lyder alt bare som dårlig virtuel surround.
Surround-delen er dog, i sig selv, ganske fornuftig inden for rammerne af at man med analoge forbindelser skal have signalet ud med et minijack til RCA-kabel, og det er aldrig en god løsning, og om end at der er meget dyrere, så burde man altså lave produkter der som minimum har RCA-udgang. Der undetstøttes dog Dolby Digital Live, noget visse hovedtelefoner kræver for at kunne levere fuld ydelse. Det er især interessant for dem der også gerne vil optage på deres computer.
Det kunne dog have øget værdien af produktet betragteligt hvis det var både Dolby og DTS der kunne afkodes.
Softwaren er efterhånden blevet ret avanceret, og man skal lige kigge i Quickstart-guiden igennem for at få alle features med. Det kan virke meget overvældende, men når man først har lært hvad der er nice-to-have, need-to-have og "fluff-I-dont-need", så giver det hele god mening. Det hele kan i øvrigt også styres via appen, men efter de frustrerende oplvelser med X-fi nægtede jeg at åbne appen nogensinde igen.
Det man ofte ender med at bruge mest er SBX-delen, hvor man kan skifte imellem presets for forskellige brugsscenarier. Der er rent faktisk forskel på dem, og ja, det er faktisk en forbedring af lyden, og der er endda lydprofiler der på forhånd er lavet til specifikke spil. Der er også en stemmeforbedringsfunktion der rent faktisk virker, så point for det.

En af de helt store forcer ved lydkortet er at de forskellige indganges volumen kan styres indviduelt, og så absolut ej at forglemme at den uden problemer kan fungere som DDC, altså konvertere USB-signalet til optisk, hvilket er ekstremt praktisk for dem der skal lave længere kabeltræk.
Det gør også at X3 nemt kan fungere som en integrationshub imellem dine forskellige enheder, og på den måde binde systemet sammen hvis man ikke har plads eller råd til en stor forstærker med mange ind- og udgange.
Hovedtelefonudgangen fungerer fint, den kan klare hovedtelefoner op til 600 Ohm, og det er en rimelig ren lyd med en snert af lys klangbalance. Den kan dog ikke håndterer hovedtelefoner lige så godt som G6, som vi tidligere har testet her på siden, og G6 er væsentligt kraftigere på udgangen.
Lydkvaliteten, især for billigere headsets, bliver klart løftet, og er man på budget, så kan X3 være et godt alternativ til et rigtigt lydkort med mikrofonforstærker. Jeg fik det dog ikke til at virke med mere end ét input af gangen, så der skal bruges en splitter hvis man gerne vil optage et instrument + sang. Det er dog også uden for formålet med det her produkt, og måske heller ikke så overraskende at mere tunge headsets ikke understøtters, at der ikke er TRS-stik og lignende.
Jeg mangler dog virkeligt en gennemgang af hvilke komponenter der er brugt, kortet koster trods alt lige under 1100 kroner i skrivende stund. Ellers er det et lydkort der på alle måde er multifunktionelt.