Skip to main content
Gamereactor Nyheder Crimson Desert
Nyheder

Crimson Desert er en stor succes for Pearl Abyss i vesten

Pearl Abyss fra Sydkorea har fået sparket døren ind til de vestlige markeder, da langt den største del af Crimson Desert salget er i vesten.
Palle Havshøi-Jensen 13 maj 2026

Ligesom det kan være svært for vestlige udviklere, for alvor at markere sig på de asiatiske markeder, kan det være svært for asiatiske udviklere at slå igennem på de vestlige markeder.

Den knude har Pearl Abyss fra Sydkorea fået knækket med Crimson Desert, da de i deres seneste finansielle rapport oplyser, at mere en 80% af salget kommer fra Europa og Nordamerika, hvilket måske er lidt overraskede.

De oplyser også, at salget nærmest er delt 50/50 mellem konsollerne og PC, hvilket igen måske er lidt overraskende, da Pearl Abyss traditionelt set altid har haft størst succes på PC med Black Desert, som i starten kun var tilgængeligt på PC.

I løbet af de første to uger, genererede Crimson Desert en omsætning på lige knap 179 millioner dollars (1,14 milliarder kroner) og Pearl Abyss forventer, at spille vil indtjene et sted mellem 432 millioner og 492 millioner dollars (2,75 - 3,1 milliarder kroner) i hele 2026.

Det lader til, at Pearl Abyss har fået mere end en fod i døren på de vestlige markeder - de har fået sparket døren op og det er en udvikler, rigtigt mange vestlige gamere nu kender og vil holde øje med i fremtiden.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.