Skip to main content
Gamereactor Nyheder Crysis 2
Nyheder

Crysis 2 "er en Halo-dræber"

Store ord fra EA
Rasmus Lund-Hansen 5 maj 2010

Udtrykket "Halo-dræber" er blevet kastet omkring i forbindelse med flere spil, uden de rigtig har formået at leve op til titlen. Blandt andet fik det første Killzone sat prædikatet på sig, ligesom Haze blev udråbt til at vælte Halo af tronen som det førende skydespil på konsol (og endte med at floppe fatalt).

Det afholder dog ikke EAs Frank Gibeau, der efterhånden er trådt i karakter som en mand, der altid er god for en skarp bemærkning, i at udråbe det kommende Crysis 2 til at have tronrager-potentiale.

"Vi prøver at skabe en Halo-dræber", siger han til Industry Gamers. "Du ved, et produkt der kan gå direkte efter det, Bungie har opbygget. Crysis 2 er spektakulært, meget high-end og del af en serie, der kommer til at køre i mange år".

Han har selvtilliden i orden, det må man give ham.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.