Efter sin udskydelse ud af 2025 mod slutningen af året er udvikler Cyanide Studio snart klar til at lancere det næste kapitel i Styx-franchisen, når Styx: Blades of Greed udkommer til PC, PS5 og Xbox Series X/S den 19. februar.
Udgivelsen er omkring seks uger væk, og nu har studiet nu delt en ny gameplay-video fra spillet - en ganske omfattende en af slagsen, der byder på mere end ni minutters uafbrudt og rå gameplay, som viser, hvordan actionen folder sig ud, og hvad spillerne kan forvente, når spillet lander.
I videoen kan man blandt andet se nye evner og det vertikale leveldesign, ligesom der også præsenteres en række nye færdigheder og tricks, som Styx kan bruge til at overrumple fjender og lydløst og flydende nå sine mål.