CD Projekt RED er så småt ved at bevæge sig igennem præproduktionen på den kommende efterfølger til Cyberpunk 2077, der lige nu fortsat bær titlen "Project Orion". Vi ved at det foregår i førsteperson, og vi ved at det er et nyt USA-baseret studie der skal håndtere udviklingen, men vi ved nu også at der er ekstra fokus på at gøre spillets verden mere realistisk.
I et nyt jobopslag siger CD Projekt RED at målet for den ansatte er at arbejde "in close collaboration with the systems design team to create the most realistic and reactive crowd system in any game to date."
Netop de mennesker der gik på gaden i Night City i det første spil blev kritiseret i starten, fordi de oftest gik i ring, reagerede ringe på spilleren og meget, meget mere.
Det lader dog til at studiet tager denne feedback ret alvorligt. Spørgsmålet er så bare hvornår de vil fortælle os mere om projektet.