Skip to main content
Gamereactor Nyheder Cyberpunk 2077
Nyheder

Cyberpunk 2077 får ny game director

Selvom Cyberpunk 2077 med den seneste store opdatering 1.2 efterhånden må siges at være et "færdigt" spil, så har spillet stadig brug for en game director til at have det overordnede ansvar for kommende…
Jakob Hansen 28 maj 2021

Selvom Cyberpunk 2077 med den seneste store opdatering 1.2 efterhånden må siges at være et "færdigt" spil, så har spillet stadig brug for en game director til at have det overordnede ansvar for kommende DLC samt yderligere patches.

Den rolle har hidtil været udfyldt af Adam Badowski, men han er rykket videre til andre ledelsesopgaver i den efterhånden meget omfatende CD Project Red-organisation. Ind træder i stedet Gabriel Amatangelo, skriver Gamesindustry.biz.

Amatangelo blev ansat hos CD Project Red så sent som i januar 2020, hvor han fik rollen som creative director. Han har tidligere arbejdet mange år hos Bioware og blandt andet haft ansvaret for udvidelserne til Dragon Age: Inquisition.

Det næste store projekt for CD Project Red bliver en dedikeret konsolversion af Cyberpunk 2077 til PS5 og Xbox Series X. Den forventes ude en gang til efteråret, men intet er bekræftet endnu.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.