Cyberpunk 2077: Phantom Liberty

Da jeg i december 2020 omsider fik fingre i Cyberpunk 2077, var jeg så spændt, at jeg i de første timer ikke rigtigt registrerede mængden af fejl og tekniske knaster, som efter lidt tid stod i skærende kontrast til CD Project Reds løfte om et banebrydende spil. På trods af min store entusiasme for spillet, måtte jeg vente et par måneder, før oplevelsen blev acceptabel på min støvede PS4.

Alligevel gjorde jeg næsten alt, hvad spillet pegede mig i retning af, og det lykkedes mig at gennemføre historien og opleve alle tænkelige slutninger på Johnny Silverhand og V's historie (inklusive den "hemmelige slutning"). Så da Phantom Liberty blev annonceret, var jeg virkelig spændt på, hvad dette nye kapitel ville tilbyde, når afslutningen på hovedspillet nu er så definitiv, som den er. Men før jeg begynder at tale om Phantom Liberty, den nye historie og det nye område, hvor vi kan eksperimentere med vores våben og cyberware, så vil jeg gerne fortælle lidt om det "udvidede gameplay". For uanset om man køber udvidelsen eller ej, bliver Cyberpunk 2077 forandret for altid efter installation af den gratis 2.0-opdatering.

Velkommen til Cyberpunk 2.0 (77)

Opdatering 2.0 er mere end bare en forbedring af Night City-politiets AI og tilføjelsen af køretøjsbaseret kamp. Alle fjender bevæger sig nu mere realistisk, hvilket giver anledning til mere avancerede angrebs- og forsvarsstrategier, herunder flankerings- og dækningstaktikker, der gør kampe mere udfordrende. Det er ikke længere nok bare at tømme magasiner eller danse rundt med en katana eller Mantis-kløerne for at nedlægge bandemedlemmer. Du bliver nødt til at bruge forskellige våben og holde dig i bevægelse for at undgå at blive beskudt fra flere retninger. Og efter kamp vil der være mindre udstyr at plyndre fra ligene.

Udstyr spiller nemlig nu en mindre rolle, eftersom stats på rustninger er blevet fjernet, og fokusset er blevet flyttet over på implantater og cyberware. Det er et problem, hvis du, som jeg, skabte en korpulent V med gode våbenfærdigheder, for nu vægtes cyberware og (som jeg forstår det) netrunner-færdigheder langt højere.

Alle rustnings- og angrebsmodifikatorer baseres nu på, hvad Night Citys bøller udretter for dig, og om du er heldig nok til at finde dem i kamp (eller har råd til at betale for dem). Det giver fin nok mening, at udviklerne har valgt at lade karakteropbygningen tage udgangspunkt i implantater (før skulle man med jævne mellemrum skifte tøj for at få et eller to rustningspoint), men det er muligvis i færdighedstræerne, at ændringerne er mest markante: De fremstår langt enklere, med forandrede færdigheder at investere i, men på visse områder (såsom skydevåben) er det ikke helt tydeligt, hvordan der kompenseres for de nedbarberede opgraderingsmuligheder.

Jeg ville ønske, at det gav mere mening for mig som spiller, for jeg blev virkelig sat på prøve, da jeg skulle tackle en af 2.0-opdateringens andre tilføjelser: Max-Tac. Night Citys opgraderede politi er lige så nådesløst som politiet i GTA V, når du render rundt med fem stjerner over hovedet. Det er nu langt sværere at slippe væk fra NCPD-patruljerne, når du laver ballade, og det bliver direkte umuligt, når du bliver en stærkt efterlyst figur, og specialstyrkerne indsættes. Er det overhovedet muligt at overleve Max-Tac? Ja, men det er en af de absolut hårdeste kampe for overlevelse i hele spillet, der med garanti vil dræne alle dine ressourcer.

Jeg har ikke benyttet mig så meget af køretøjer i kamp, men i Phantom Liberty låses der op for en ny række sidemissioner, hvor du får adgang til bevæbnede køretøjer. Du skyder i bund og grund med auto-aim, mens du ræser igennem Night City. Jeg ser det mindre som en stor ny funktion og mere som en kærkommen tilføjelse til spillets eksisterende vifte af muligheder.

Phantom Liberty: Den mest cinematiske udvidelse

Indtil videre har jeg talt om, hvad alle spillere vil opleve, hvis de spiller Cyberpunk 2077 efter at have hentet den gratis 2.0-opdatering. Men hovedattraktionen er selvfølgelig den nye udvidelse Phantom Liberty, som byder på en ny historie, der vil glæde alle filmelskere. Phantom Liberty begynder meget på samme måde som John Carpenters klassiker fra 1981, Escape from New York. En mystisk netrunner ved navn Songbird ringer os op for at tilbyde en løsning på vores "problem" med Relic og Johnny Silverhand, men til gengæld bliver vi nødt til at tage imod en risikabel mission: At redde New USA's præsident, Rosalind Myers, fra Dogtown.

Det fartøj, hun rejser i, vil blive skudt ned over den "frie" by Night City af en milits, som ledes af Kurt Hansen - en tidligere oberst i hæren og Militech, som har taget kontrol over Dogtown og har distriktet i sit jerngreb takket være våbenhandel og militsen Barghest. Igen, hvis du er filmnørd, vil inspiriationen bag denne karakter i form af Marlon Brandos oberst Kurtz fra Apocalypse Now ikke gå hen over hovedet på dig.

Og alt imens disse to plots konvergerer og fordrejes til en thriller om spioner og regeringskonspirationer, er der også historierne om Solomon Reed (Idris Elba) og Songbird, som jeg af indlysende grunde ikke vil gå for meget i detaljer med, udover at sige, at begge karakterer er fascinerende, og at visse beslutninger, du træffer i løbet af Phantom Libertys kampagne, kan låse op for en ny kanonisk slutning for karakteren V/Johnny Silverhand.

Phantom Liberty tilføjer mange timers ekstra underholdning til grundspillet - en stor del af dem i form af historiedreven udforskning i krigszonen Dogtown. Her finder du de mest vanvittige og dystre figurer i hele Night City, og der tilbydes to nye missionstyper: "Air Package" og "Courier". Der er mange spændende opgaver at tage imod fra diverse cyber-psykopater, så du kommer næppe til at kede dig.

Alt i alt giver Phantom Liberty og 2.0-opdateringen Cyperpunk 2077 et helt nyt liv. Og selvom mange måske efterhånden føler sig mætte af Night City, så vil den nye medrivende historie hive dig tilbage i universet og overraske dig mere end én gang.