I december sidste år kunne vi fortælle, at CD Projekt Red i samarbejde med WeirdCo, i starten af 2026 ville skyde en Kickstarter i gang for det kommende officielle Cyberpunk Trading Card Game.
Det er nu sket og udvikleren spørger efter 647.000 kr. og i skrivende stund er der 25 dage tilbage og kampagnen har netop rundet 80 millioner kroner - hvilket er mere end 123 gange mere end det oprindeligt ønskede beløb.
Cyberpunk Trading Card Game blev annonceret i forbindelse med 5-året for udgivelsen af Cyberpunk 2077 og i spillet kan spillerne samle kort og sammensætte deres ultimative edgerunner team bestående af karakterer fra Cyberpunk 2077 universet og spille mod andre i kampen om at blive legender af Night City.
I videoen nedenfor, kan du se hvordan du spiller Cyberpunk Trading Card Game. Hvis du ønsker at støtte op omkring projektet, kan du gøre det her på den officielle Kickstarter side.