Dansk
Gamereactor
nyheder
Hi-Fi Rush

Dagen efter Tango blev lukket ned sagde Xbox-ledelsen at de har brug for "smaller, award-winning games"

De mente tydeligvis ikke at Hi-Fi Rush passede til de kriterier.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Chokket over den pludselige nedlukning af fire Bethesda-studier er fortsat ved at indfinde sig blandt brancheentusiaster, der har svært ved at greje den egentlige strategi bag Microsofts seneste beslutninger. Ideen med Game Pass, og de mange studiekøb, var netop at supportere et bredt spektrum af store og mindre titler, men det lader til at succeskriterierne nu har ændret sig.

Det gør det ikke ligefrem bedre, at Xbox Game Studios-chef Matt Booty angivet har fortalt Bethesda-ansatte under et Town Hall-møde efter studielukninger, at de har brug for "smaller games that gives us prestige and awards", det skriver The Verge.

Per Microsofts egen definition har de tidligere netop kaldt Hi-Fi Rush "one of our smaller games", og det vandt netop en række priser, såsom en BAFTA og en Game Award. Instruktøren John Johanas, der nu er fyret, har også kommenteret med dette indlæg.

Sagaen fortsætter, og alt tyder på at Microsoft er i gang med at finde ud af hvad deres egentlige platformstrategi skal være.

Hi-Fi Rush

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold