Dan Houser, en af grundlæggerne af Rockstar og hovedmændene bag serierne Grand Theft Auto og Red Dead Redemption, forlod overraskende studiet - hvad mange udefra nok vil betegne som hans livsværk - efter Red Dead Redemption 2. I stedet grundlage han sammen med sin mangeårige samarbejdspartner Lazlow Jones (ja, dén Lazlow man kan lytte til i radioen når man cruiser gennem gaderne i GTA) studiet Absurd Ventures.
Studiet fokusere ikke blot på spil, men udvikler multimedieprojekter, bl.a. American Caper hvis historier både bliver fortalt som podcast og tegneserie. I et interview med IGN afslørede de netop et nyt tegneseriehæfte, nr. 12 af American Caper.
Tegneserien udkommer som et fysisk hæfte og i den forbindelse så interviewer, Daemon Hatfield, sit snit til at spørge om deres holdning til fysiske spil, og om de ønsker at deres spil bliver udgivet fysisk - uden tvivl med Sony's planer om at afskaffe disks i baghovedet. Til det svarede Dan Houser:
"Måske er jeg ligeglad. Hvis folk vil have det, bør firmaer tilbyde det, men personligt bekymrer det mig ikke."
Han fortsætter med at forklare hvordan digitale udgivelser af spil har haft en stor indflydelse på kvaliteten af spil igennem muligheden for at kunne opdatere dem effektivt. Han understreger dog at han elsker fysiske medier, især tegneserier som man kan sidde med i hånden og bladre igennem.