Skip to main content
Gamereactor Nyheder Planet Alpha
Nyheder

Dansk spil og Conker med i denne måneds Games with Gold

Games with Gold har længe været i forfald, og det er næsten ikke til at huske, hvornår der sidst er blevet foræret et stort spil til dem, der betaler for onlinespil på Xbox Series…
Jakob Hansen 30 juni 2021

Games with Gold har længe været i forfald, og det er næsten ikke til at huske, hvornår der sidst er blevet foræret et stort spil til dem, der betaler for onlinespil på Xbox Series X, Xbox One og endda Xbox 360. Til gengæld er servicen efterhånden blevet til lidt af en show case for indie- og retrotitler, og det er også lige præcist, hvad der står på menuen i denne måned.

På Xbox One får vi platformspillet Planet Alpha og det skøre tower defense Rock of Ages 3: Make & Break. Planet Alpha er udviklet af IO-veteranen Adrian Lazar og hans kollegaer, og det er altid fedt, at se danske spil blive fremvist på denne scene, ligesom spillet i sig selv bestemt også er værd at give sig i kast med.

På Xbox 360 (og nyere konsoller gennem bagudkompatibilitet) får man adgang til Midway Arcade Origins, der samler 30 af den legendariske udviklers arcadehits, mens at det originale Xbox-spil Conker: Live & Reloaded også er inkluderet. Sidstnævnte spil er en forbedret udgave af kultklassikeren Conker's Bad Fur Day, der udkom til Nintendo 64 tilbage i 2001.

Alt i alt en ganske interessant måned, hvis man er fan af klassiske titler.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.