Skip to main content
Gamereactor Esports
Esports

Danske Astralis når slutspillet i ESL Pro League

Det danske Counter-Strike-hold Astralis har sikret sig endnu en slutspilsplads. Holdet skal næste måned til London for at spille om at blive ESL Pro League mestre sammen med syv andre hold. Konkurrencen bliver formodentlig…
Rasmus Lund-Hansen 27 april 2016

Det danske Counter-Strike-hold Astralis har sikret sig endnu en slutspilsplads. Holdet skal næste måned til London for at spille om at blive ESL Pro League mestre sammen med syv andre hold.

Konkurrencen bliver formodentlig hård for det danske hold. Blandt de øvrige finalister er de svenske ærkerivaler fra både Fnatic og Ninjas in Pyjamas. Sidstnævnte slog Astralis ud ved den stort anlagte DreamHack Masters Malmö for nogle uger siden, hvor det ikke engang blev til en top 8-placering for danskerne - hvilket er holdets dårligste resultat i årevis.

Astralis har haft mere held mod Fnatic på det seneste, og så sent som i går spillede de 1-1 mod det svenske tophold, hvilket var nok til at sikre en plads i slutspillet.

Fransk-belgiske G2 Esport er rosinen i pølseenden blandt de europæiske hold. Takket være gode resultater med det ellers langt overlegne Na'Vi tidligere på sæsonen faldt tie-breakeren ud til G2's fordel, og dermed endte de på ligaens fjerdeplads.

Blandt holdene fra den nordamerikanske del af ligaen er brasilianske Luminosity Gaming klart den største trussel for danskerne. Holdet vandt MLG Columbus i marts, den største Counter-Strike-turnering der hidtil er holdt, og er det nærmeste man kommer en regerende verdensmester inden for spillet. De lod godt nok til at have tømmermænd ved DreamHack Masters Malmö et par uger efter mesterskabssejren, men burde have fået sulten tilbage siden da.

Cloud9, Optic Gaming og Team Liquid udgør de øvrige amerikanske hold, men de burde ikke udgøre det store problem for nogen af de europæiske hold.

Slutspillet til ESL Pro League foregår som sagt i London, og lægger ud med et gruppestadie, hvor de otte hold skæres ned til fire. Derfra er der semifinaler og finaler. Det hele varer fra 12-15. maj, med $200.000 (cirka 1,3 millioner kroner) til vinderholdet, og en samlet præmiepulje på $512.000 (cirka 3,4 millioner kroner).

Astralis skuffede fælt ved DreamHack Masters Malmö, men har gode chancer til ESL Pro League-finalerne. Foto: Adela Sznajder, DreamHack.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.