Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Danske IO Interactive laver et 007-spil

Vi vidste allerede at danske IO Interactive ville afsløre et nyt spil idag, til trods for at de i disse dage er ved at lægge sidste hånd på Hitman 3, der skal udkomme tidligt…
Magnus Groth-Andersen 19 november 2020

Vi vidste allerede at danske IO Interactive ville afsløre et nyt spil idag, til trods for at de i disse dage er ved at lægge sidste hånd på Hitman 3, der skal udkomme tidligt næste år. På slaget 15 afslørede de deres spil, der godt nok skete via en teaser på noget der ligner 10 sekunder.

Men denne korte teaser er faktisk spændende nok i sig selv, for det viser sig at studiets næste spil låner James Bond-licensen fra MGM og Eon Productions. Ja, du læste rigtigt, IO skal lave et James Bond-spil.

James Bond-licensen har været kastet rundt i løbet af årene, men denne gang er den landet hos IO, der dog stadig både udvikler og udgiver spillet selv, der er altså ingen hjælp fra en udefrakommende udgiver.

Præcis hvordan spillet ser ud ved vi overhovedet ikke, men den officielle Twitter-konto har allerede afsløret at der er tale om en såkaldt "origin story":

"Project 007 (working title) is a brand new James Bond video game with a wholly original story. Earn your 00 status in the very first James Bond origin story, to be developed and published by IO Interactive."

Du kan se den korte teaser herunder. Glæder du dig?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.