Skip to main content
Nyheder

Danske Playdeads næste spil er science fiction

Danske Playdead har fået stor succes efter bare to titler, men begge disse må siges at være ganske ikoniske. Ja, både Limbo og Inside har en særlig plads i mange gameres hjerter, men hvis…
Magnus Groth-Andersen 3 oktober 2018

Danske Playdead har fået stor succes efter bare to titler, men begge disse må siges at være ganske ikoniske. Ja, både Limbo og Inside har en særlig plads i mange gameres hjerter, men hvis du gik og tænkte at det næste projekt er lige om hjørnet, så tro om igen.

I et nyt interview med ComputerWorld fortæller stifter og instruktør Arnt Jensen, at det tredje spil stadig er i den "idéudviklende fase". Dog afslører han også, at spillet er en ensom science fiction-fortælling.

"Jeg arbejder meget med temaer og følelser, som jeg prøver at få folk til at arbejde inden for. Idéer kommer alle steder fra - fra alle herinde i firmaet. Det næste spil bliver et rimeligt ensomt sci-fi-spil et sted i universet."

Desuden fortæller han at Playdead lige nu har 40 ansatte, flere end nogensinde før, men det vides ikke om ambitionsniveauet på det tredje projekt er vokset tilsvarende, eller om det fortsat er smalt.

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.