Der er en lille håndfuld albums som har fast inventar i denne anmelders plade samling siden de tidlige teenage år. Disse albums har været med til at forme og skabe den interesse som i dag ligger til grund for min glæde og fascination af musik. Et af disse meget afholdte albums er Danzigs første udgivelse fra 1988, som sjovt nok også hedder Danzig.
Med numre som Twist of Cain og den mægtige Mother, kradsede den sig ind i undertegnedes hjerte med lange skarpe kløer, og den plade er grunden til at jeg stadig har et godt øje til Glenn og Co., på trods af de sidste par års nærmest ligegyldige og mislykkede udgivelser. For gud hvor har de sidste to albums dog været kedelige, men alt det skal forhåbentligt til at ændre sig igen nu, for Danzig har med en nyeste udgivelse, Circle of Snakes, faktisk fået banket en helt hæderlig skive sammen.
Stilen er som den plejer mørk og tung, og den nye Guitarist, Tommy Victors (ex Prong), flænsende og tonstunge guitar lyd gør at det hele får et lille friskt pift. Numre som Skincarver og Night, Besodom er super kræs for kendere. Det virker som om frontmand Glenn Danzig er færdig med at skulle eksperimentere med alskens techno lyde, og det er fantastisk dejligt, for det er altså ikke hans stærke side. Det er til gengæld tung heavyrock at små satanisk kaliber, og selvom det ikke er alle numrene på Circle of snakes som er lige gode, så ligger de fleste langt over de to tidligere albums standard.
Man kunne fristes til at tro (og håbe) at Danzig er på vej tilbage imod toppen af rocken hvor de rettelig hører til, det ville ihvertilfælde glæde denne anmelder meget.