Skip to main content
Gamereactor Nyheder Battlefield: Bad Company 2
Nyheder

Dato for Bad Company 2 co-op

Udkommer 22. og 23. på Xbox og PS3
Rasmus Lund-Hansen 11 juni 2010

EA har sat dato på den kommende co-op DLC-udvidelse til deres Battlefield: Bad Company 2. Xbox 360-ejere vil kunne hente pakken med den nye Onslaught-spiltype den 22. juni, mens PlayStation 3-ejere kan kaste sig over den dagen efter, den 23. juni.

Prisen på Xbox bliver 800 Microsoft Point (cirka kr. 72), og €9,99 (cirka kr. 74) på PlayStation 3.

Onslaugt er en ny co-op spiltype, hvor op til fire spillere skal holde stand mod en hær af computerstyrede fjender. Det kan spilles på de fire baner Valparaiso, Atacama Desert, Isla Inocentes og Nelson Bay, der alle er blevet opdateret med nyt lys, køretøjer og tidspunkt i døgnet.

Senere denne måned vil man også kunne købe såkaldte "Kit Shortcuts", til spillere der ikke gider besvære sig med at låse op for alle spillets våben og andre dimser. For 1600 MS Point eller €17,99 (mellem kr. 130 og 145) kan man låse op for alt udstyr til alle kits, mens man kan åbne for enkelte kits for lidt færre penge. Denne mulighed kommer på Xbox Live og PSN den 16. juni.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.