Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Datoen for Summer Game Fest 2025 er fastlagt

Summer Game Fest skydes i gang med den årlige Summer Game Fest showcase den 6. juni - og i år er der også et "business-to-business" event med Keighley og Christopher Dring i spidsen.
Palle Havshøi-Jensen 31 januar 2025

Summer Game Fest har annonceret datoerne for årets events, inkl. den traditionelle showcase, media days og i år er der også planlagt en business event.

Summer Game Fest Live Kickoff showcase finder sted fredag den 6. juni klokken 23.00 og vil løbe over 2 timer. Eventen afholdes igen, på trods af de voldsomme naturbrande der har hærget området, i YouTube Theater i Los Angeles og vil byde på "spectacular new video game announcements, surprises, and reveals". Eventen vil kunne ses på en lang række platforme som YouTube, Twitch og TikTok.

Som noget nyt vil der blive afholdt et business-to-business event med førende personer fra spil- og underholdningsindustrien, der diskuterer "the key changes, challenges and opportunities facing the global video game industry". Geoff Keighley og tidligere GamesIndustry.biz boss Christopher Dring vil stå for denne B2B del af Summer Game Fest.

Hele Summer Game Fest-eventet foregår fra fredag den 6. februar, hvor showcasen skyder det hele i gang, til mandag den 9. juni. I den periode vil der være det sædvanlige PC Gaming Show samt det indie-fokuserede Day of the Devs show, og sidste år var der også media briefings fra både Nintendo, Xbox og Ubisoft. Vi forventer at høre mere om eventuelle media briefings fra de store publishere i de kommende måneder.

https://x.com/geoffkeighley/status/1885010429493338371

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.