Dansk
Gamereactor
nyheder
Dauntless

Dauntless-udvikler Phoenix Labs fyrer størstedelen af studiets ansatte

Først blev de købt af en blockchain-virksomhed, og nu virker det som om at enden er nær.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Phoenix Labs har udviklet og udgivet både Dauntless og Fae Farm, men de fleste undrede sig en smule da de for to år siden blev købt af virksomheden Forte, en blockchain-virksomhed som tilsyneladende cementerede at studiets fremtid havde med web3-udvikling at gøre.

Men nu viser det sig at det står en del værre til end først antaget, og alt tyder på at Phoenix Labs nu bevæger sig imod noget der i hvert fald ligner en total lukning. Om ikke andet har studiet afsløret via LinkedIn, at de nu har fyret størstedelen af alle deres ansatte.

"We have made the tough decision to part ways with the majority of the studio as part of unfortunate but necessary changes to our operations".

Præcis hvor mange det er vides endnu ikke, men det er svært at se hvordan Phoenix Labs herfra kan blive ved med at udvikle spil. Game Developer skriver at Forte har kørt studiet på en lettere bizar måde, og nærmest gemt deres ejerskab fra de ansatte til det punkt hvor kommunikation mellem afdelinger blev afskåret.

Dauntless

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold