Skip to main content

David Guetta - Nothing But The Beat 2.0

Franskmanden laver mere af det, han er kendt for.
Carsten Skov 22 september 2012

Den franske DJ David Guetta har samlet et par håndfulde hårdtpumpende dance-skæringer på Nothing But The Beat 2.0. Der er ingen tvivl om, hvad det er for et lydunivers Madonna lægger sig i hælene på med sit seneste album. Guetta leger og eksperimenterer til gengæld mere åbenlyst med beats og effekter.

Man kan måske indvende, at det optimale udbytte af det medrivende drive ikke kommer ved afspilning mageligt tilbagelænet hjemme i en dagligstue. Der er skal nu engang en anden lydstyrke, diverse lyseffekter og ikke mindst et bølgende dansegulv til.

Til gengæld hænger rækken af numre på albummet forrygende sammen, så en feststemning ikke behøver at blive understreget af evindelige skift af numre. Navne som Usher, Sia, Nicki Minaj, Snoop Dogg med flere sørger for variation i vokalsporet, mens det grundlæggende beat i overvejende grad holder et højt tempo. Sine steder bliver der dog læsset så mange effekter oven på hinanden, at slutresultat bare får højttalerne til at buldre.

Når du frem til albummets bonus-numre, hvor Guatta først og fremmest leger med effekter uden vokalledsagelse, bliver stemningen knap så dansevenlig. Sjovt at lytte til første gang, men i længden lyder disse sidste numre mest som et forsøg på at genfinde lydbilledet fra Jean Michel Jarre-albummet Oxygene.

Det samlede indtryk er dog over middel. Energiniveauet er højt og smittende.

Fuld profil 44 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.