Days Gone havde uden tvivl en ganske flot fremvisning ved årets E3, og selve spillet lader da også til at tage sig ganske godt ud, visuelt. Selvom Sony Bend tidligere har været åben for at fremvise fordelene ved at benytte en PlayStation 4 Pro til at spille spillet, så har de ikke talt konkrete opgraderinger - indtil nu.
Efter den imponerende visning sluttede John Garvin og Chris Reese sig til PlayStation Live, og her bekræftede de at spillet kører i dynamisk 4K på PS4 Pro, og at spillet også understøtter HDR.
"The biggest thing is the resolution. Dynamic 4K and to see it on the HDR. That's the most impressive thing."
