Dansk
Gamereactor
nyheder

Days Gone-udvikler forsikrer om at de fortsætter efter projektlukning

"We still plan on creating cool shit."

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

For få dage siden blev det meldt ud at Bend Studio, studiet bag Days Gone, ikke længere arbejder på et aktivt spilprojekt, fordi det projekt de havde arbejdet på i i hvert fald et par år, er blevet lukket ned af Sony.

Det var et live service-spil, en type spil som tidligere PlayStation-chef Jim Ryan bestemte skulle være et stort fokus internt fremadrettet, men ligesom mange af disse projekter er Bend Studios spil nu aflyst.

Så hvad betyder det for studiet? Åbenbart står de ikke overfor en lukning, eller sågar en fyringsrunde - det slår de fast i en ny besked fra Kevin McAllister (som ikke er drengen fra Alene Hjemme, men en af de ledende skikkelser hos Bend):

"Thanks for the love and support everyone, especially to those that have reached out. P.S. We still plan on creating cool shit."

Om hvorvidt de vitterligt starter helt forfra vides ikke, men der er ikke noget der tyder på at Bend Studio har haft kapaciteten til at køre to projekter sideløbende.

Days Gone-udvikler forsikrer om at de fortsætter efter projektlukning


Indlæser mere indhold