Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

De første fire spil i PlayStations MENA Hero Project annonceret

De første spil kommer fra fire lande i Mellemøsten og Afrika. Se mere her.
Palle Havshøi-Jensen 25 august 2025

PlayStations China Hero Project blev stiftet tilbage i 2016 og er et mentor- og støtteinitiativ til spiludviklere baseret i Kina, som hjælper dem med at udvikle, udgive og markedsføre deres spil, så de kan nå ud til et globalt publikum. China Hero Project står allerede bag udgivelser af spil som AI Limit og det kommende Lost Soul Aside.

Der er et lignende initiativ for spiludviklere i Indien (India Hero Project) og det seneste er MENA Hero Project, som koncentrerer sig om spiludviklere fra Mellemøsten og det nordlige Afrika. De fire første spil fra MENA Hero Project er netop blevet annonceret.

------

Det første spil hedder Red Bandits og kommer fra Team Agenda fra Saudi Arabien. Det beskrives som et tempofyldt actionspil som udspiller sig i en hyper-kapitalistisk verden, hvor en nystiftet tyveri-organisation kendt som Red Bandits udfordrer systemet og udløser et oprør. Spillet udkommer til PlayStation 5 og PC.

------

Det næste er Enci's Solution fra Dark Emerald fra De Forenede Arabiske Emirater. Det her er en håndtegnet 2,5D historie-drevet action-platformer, hvor den unge Ji'We støder på en forladt robot og de to danner et usædvanligt tæt bånd i deres rejse tilbage til planeten Regalias overflade. Spillet indeholder mere end 40 levels og du kan se den første trailer fra spillet lige her.

------

Det tredje spil er The Perfect Run fra Lanterns Studios i Tunesien. Her er der tale om et action-rollespil, hvor man som spiller styrer den tidsrejsende helt med det morsomme navn Quicksave. Spillet udspiller sig i byen New Rome og man har tre dage til at redde byen, og det gøres blandt andet ved at rejse tilbage i tiden.

------

Det sidste spil er A Cat's Manor fra Happiest Dark Corner i Bahrain. Spillet beskrives som et "atmospheric adventure that blends puzzles, combat, crafting, and rhythm-based music challenges" - det lyder da som en ganske interessat blanding. Man skal som en kat, forsøge at undslippe en stor herregård ved at udforske ens omgivelser, løse puzzles og nedkæmpe forskellige fjender. Man skulle i øvrigt have en hånd syet fast på spidsen af ens hale...

------

Alle disse fire spil er under udvikling til PlayStation 5 og PC.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.