Skip to main content
Gamereactor Nyheder Ill
Nyheder

De makabre monstre i det kommende ILL er inspireret af Half-Life 2 og Silent Hill

Udvikleren fortæller i nyt interview, hvordan spillets monstre ikke kan adskilles fra den omgivende spilverden.
Jakob Hansen 8 juli 2025

Det kommende gyserspil ILL er allerede ret imødeset på trods af, at studiet bag, Team Clout, er relativt ukendt og er baseret i Armenien (ikke et ondt ord om dette land, men den tidligere sovjetrepublik er ikke ligefrem kendt for sine computerspil).

En stor del af interessen skyldes nok det mildest talt skræmmende monsterdesign, og i et interview med PlayStation Blog fortæller spillets Game Director, Max Verehin, mere om filosofien bag de makabre monstre.

"The main thing that sets us apart [from other games] is how we combine hyperrealistic body horror with a reactive, tactile world. Enemies don't just die - they suffer, adapt, mutate. Your actions leave a mark, and the world responds."

I samme interview fortæller Veherin også, hvad der har inspireret spillet, og igen påpeger han samspillet mellem monstrene og spilverdenen.

"It's Half-Life 2, Silent Hill, and Resident Evil series - titles where the world felt alive and dangerous, where the horror wasn't just visual but systemic."

ILL står til at udkomme til PC, PS5 og Xbox Series X. Det har dog endnu ikke fået en udgivelsesdato.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.