Skip to main content
Gamereactor Nyheder Dead Island 2
Nyheder

Dead Island 2 debuterer i toppen af de engelske salgslister

Og det lader til, at PlayStation ejere er de mest begejstrede for at kvase zombier.
Palle Havshøi-Jensen 24 april 2023

Dead Island 2 er netop udkommet og har allerede indtaget 1. pladsen på den engelske salgsliste over fysiske salg i butikkerne. 68% af de solgte spil, var i øvrigt til PlayStation. Digitalt salg er ikke med på denne liste, hvor Dead Island 2 maser sig ind foran Minecraft Legends og Advance Wars 1+2: Re-Boot Camp på henholdsvis 2. og 3. pladsen.

Det er en lovende start for Dead Island 2, som har været igennem et utal af problemer og derfor har været undervejs i noget, der ligner 10 år. I starten blev tyske Yager sat på opgaven med at skabe en efterfølger til det populære Dead Island fra 2011, men efter næsten 3 år på projektet, skulle man tro at det var ved at være færdigt - men i stedet blev Yager taget af projektet, som blev overdraget til engelske Sumo Digital.

Så gik der cirka yderligere 3 år og så gentog det hele sig, da Sumo Digital blev fjernet fra projektet, der efter en lille pause endelig landede hos Dambuster Studios, der mere eller mindre startede forfra - og nu er Dead Island 2 endelig en realitet.

Resultatet er blevet overraskende vellykket, som du kan læse i vores anmeldelse her.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.