Sidste uge annoncerede Capcom, måske lidt overraskende, at Dead Rising vendte tilbage - ikke i et nyt spil, men med en remaster af originalen fra 2006 og remasteren lander den 19. september.
Gameplayet fra originalen er bevaret, men der er forskellige "quality-of-life improvements", som for eksempel en opdateret styring, opdateret menuer og UI, tilføjelsen af auto-save og horderne af zombier skulle opføre sig mere realistisk - uden at man præcis ved hvordan horder af zombier reagerer.
Den visuelle side er opdateret i RE Engine i op til 4K og der bydes på 3D lyd. Dead Rising Deluxe Remaster kommer altså 19. september og kommer til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC.
Se den nye gameplay trailer her.
