Ja, det kommer også som en overraskelse for os, men hvis kilderne hos Capcom er bare i nærheden af at være rigtige, så skulle Xbox Live Marketplace blive opdateret med en demo af det kommende Dead Rising kl. 11.00 i dag. Vi aner ikke hvad demoen indeholder, men håber på mindst hundrede zombier der bare venter på et par kølleslag.
Vi anmelder naturligvis Dead Rising i det kommende magasin der er på gaden d. 15. august.