Death Stranding 2: On the Beach udkommer til PC i morgen, den 19. marts - samme dag vil PlayStation 5 udgaven også blive opdateret med nyt indhold. Du kan se den nye PC-trailer her, men vi skal advare om, at der er små spoilere i traileren.
PC-versionen er konverteret i Nixxes og denne byder på blandt andet super ultra-wide (32:9) og ultrawide (21:9) opløsninger - 21:9-moden vil også blive tilgængelig på PlayStation 5. PC-versionen vil have fuld understøttelse af DLSS, FSR og XeSS og har man den rigtige hardware, er der mulighed for ray traced reflections og ambient occlusion.
Der introduceres også en ny "To the Wilder" mode, med en ekstra høj sværhedsgrad, et "Trapped in a Strange Realm" VR-træningsområde, der er nye features i spillets Photo Mode og Porter kan nu få besøg af den lidt skræmmende "Chiral kat" i på hans værelse ombord på DHV Magellan. Dette nye indhold, vil også komme til PlayStation 5-versionen i en gratis opdatering i morgen.
Se den nye "No Rain, No Rainbow" trailer nedenfor - og som nævnt tidligere, kan der være mindre spoilere i traileren her.
Death Stranding 2: On the Beach udkom til PlayStation 5 i slutningen af juni sidste år og du kan læse vores anmeldelse af denne version her.
