Vi vidste allerede godt at Deathloop er konsoleksklusivt til PlayStation i et års tid. Før Microsoft gennemførte købet af Zenimax, og dermed købte samtlige Bethesda-studier, aftalte Bethesda og Sony nemlig at gøre to af deres kommende storspil til PS5-eksklusiver for en stund, nemlig Arkanes Deathloop og Tango Gameworks' Ghostwire Tokyo.
Men hvor længe er eksklusivitetsperioden præcis? Det ved vi nu, for i bunden af den seneste trailer, så fremgår det at spillet er konsoleksklusivt til PlayStation 5 frem til d. 14 september 2022.
Du kan i øvrigt se den nyeste trailer herunder, der virkelig går i dybden med mekanikkerne, fjenderne og de strategier du skal benytte for at bryde loopet.
Skal du spille det?
