Skip to main content
Gamereactor Nyheder Gears of War 3
Nyheder

Dedikerede servere i Gears 3

Og multiplayer-beta næste år
Rasmus Lund-Hansen 11 oktober 2010

Epics Cliff Bleszinski har afsløret at Gears of War 3 vil have dedikerede server til multiplayer, hvilket skal dæmme op for problemer med lag.

Epic har opbygget en serverfarm i samarbejde med Microsoft, der skal forbedre multiplayer-oplevelsen i Gears 3 for alle. De dedikerede servere betyder også at ingen spillere vil have lag-fordele, fordi de er værter for et spil.

Bleszinski siger i den forbindelse: "Jeg tror dedikerede servere vil være en stor hjælp. Men man kan ikke garantere et perfekt spil ude i virkeligheden. Jeg har haft lag i Halo Reach, og jeg har haft lag i Call of Duty. Lag er en realitet ved Internettet der ikke kan undgås, når man har millioner af forbundne folk. Når det så er sagt, så er det vores job som udviklere at gøre alt hvad vi kan for at gøre oplevelsen skudsikker, og det hjælper dedikerede servere med.

I sidste uge annoncerede Epic i øvrigt en kommende multiplayer-beta af Gears of War 3, som en slags plaster på såret for den nylige forsinkelse. Betaen vil løbe af stablen i starten af 2011, men ellers er det småt med detaljer på nuværende tidspunkt.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.