
Pladeselskabet EMI har slæbt Def Jam Rapstar-udviklerne 4mm Games og Terminal Reality i retten, fordi de mener, at de ikke har betalt for rettighederne til at bruge mange af sangene i hip-hop-karaoke-spillet.
Eftersom navnet "Def Jam" optræder i spillets titel, må man formode at udviklerne har sendt et eller andet beløb efter diverse pladeselskaber, men det er heller ikke det, twisten handler om, skriver Kotaku.
I et anfald af musikbranchelogik siger EMI nemlig, at de ejer små brøkdele - mellem 10-30 procent - af nogle af sangene fra spillet, og mener ikke de har fået den rette betaling. Det samlede krav lyder på $8 millioner for i alt 54 sange.