
Martin er allerede godt i gang med at spille sig gennem Fracture, der gerne skulle ende som en anmeldelse i vores oktober nummer, men kan du ikke vente på hans skriblerier, så er der intet i vejen for at starte enten din PlayStation 3 eller Xbox 360 op, og så hente demoen.
Den er nemlig online på nuværende tidspunkt, og giver dig mulighed for at lege med en række våben, Day 1 Studios interessante fysikmotor og kontrollen over stærke kræfter, der kan omforme selve landskabet. Hent den med det samme.