Pokémon-filmen Pokémon the First Movie: Mewtwo Strikes Back ankom til biograflærreder verden over tilbage i 1999, og var på mange måder med til at sætte yderligere skub i dillen, som i sidste ende blev verdensomspændende.
Siden da er der ankommet rigtig mange, men den næste spillefilm i Pokémon-serien vil gå tilbage til rødderne. Via en ny trailer har folkene bag afsløret Mewtwo Strikes Back Evolution, en genskabt udgave af den originale film med CG-animation i stedet for en håndtegnet stil.
Filmen får premiere d. 12 juli i Japan, og det vides endnu ikke om hvorvidt den også kommer til vesten.
Du kan se traileren herunder. Er det noget du gerne vil se?