Skip to main content
Esports

Den koreanske spiller Infiltration trækker sig fra Capcom Cup 2018 og hele 2019-sæsonen

Efter et par måneders stilhed, er Capcom, i samarbejde med Panda Global, endelig kommet med en udtalelse på baggrund af anklagerne om hustruvold mod Lee "Infiltration" Seon-woo. Capcom forklarer sig med, at det koreanske…
Søren Svanhof 16 november 2018

Efter et par måneders stilhed, er Capcom, i samarbejde med Panda Global, endelig kommet med en udtalelse på baggrund af anklagerne om hustruvold mod Lee "Infiltration" Seon-woo. Capcom forklarer sig med, at det koreanske retssystem er yderst indviklet, og at udmeldingen blev trukket i langdrag grundet oversættelsesarbejde.

Capcom fortæller at til trods for, at nogle af de anklager der har floreret har været usande, har en dom fra sent i 2017, også om hustrovold, dog været nok grund til de har måtte tage disciplinære handlinger mod Infiltration, sammen med dennes sponsor Panda Global. Derfor har Infiltration valgt at trække sig fra Capcom Cup i år, og også hele Capcom Pro Tour 2019. Ligeså har Capcom slettet ham fra verdensranglisten, hvor han lå nummer 11.

Capcom forklarer dog, at der ikke er tale om en decideret bandlysning, men at de kun vil give denne ene advarsel, før bortvisning på livstid kommer på tale. Spørgsmålet er, hvor meget der ville være sket i det hele taget, hvis ikke de overdrevene rygter havde bragt Infiltration i søgelyset.

Capcom Cup 2018 afholdes fra d. 14 til d. 16 december.

Fuld profil 252 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.