Vi entusiaster bliver altid positivt overraskede når de originale skabere bag de spil vi elsker er kreativt involveret idet selvsamme spil genskabes til et nyt, moderne publikum. Sådan forholder det sig ikke med det kommende remake af Super Mario RPG: Legend of the Seven Stars, men det betyder ikke at skaberen er imod projektet.
Det er blevet bekræftet via udmeldinger på Twitter, at de to instruktører bag det originale spil slet ikke er en del af holdet bag, og heller ej er blevet konsulteret inden. Den ene af disse, Chihiro Fujioka, har sagt via Twitter at han "is not involved in the remake", men at han samtidig er "very surprised and pleased with the news!".
Spillet lander d. 17 november 2023, og er tilsyneladende blandt de sidste store Switch-eksklusiver inden vi forventes at overgå til en ny konsolgeneration inden alt for længe.