Dansk
Gamereactor
nyheder

Den står på forudsigelser til sommerens store shows i ugens Gamereactor Spilstrøm

Vi fælder også dom over Senua's Saga: Hellblade II og XDefiant.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Sidste gang var vi skråsikre. Vi var overbeviste om, at Sony ville holde en stor PS Showcase inden denne uges program. Det gjorde de på en måde også. Men, og det er et stort men. For det første løber den af stablen efter optagende stund, og for det andet er det "kun" en State of Play på ca. 30 minutter - så vores forudsigelser fra sidste afsnit er måske på den optimistiske side.

Det skal dog ikke stoppe os, for der venter en masse shows lige rundt om hjørnet, så vi har hevet Lasse i studiet for at forudsige hvad der kommer til at ske til Microsofts showcase, Keighleys Summer Game Fest og Ubisoft Forward. Det munder ud i en kæmpe pulje med i alt fire shows og tre deltagere, som kæmper om prisen. Vinderen afsløres om to uger.

Vi har dog også fundet plads til et par nye udgivelser. Senua's Saga: Hellblade 2 går mod den gængse tanke om, hvad et stort spil skal fokusere på, mens XDefiant serverer old-school PvP i små bidder. Vi giver vores bud på, hvordan de to titler klarer det.

Du kan lytte til episoden herunder, eller finde os på Spotify, Google Podcasts, Apple Podcasts og Audible.

Som altid vil vi gerne diskutere jeres spørgsmål i programmet, så send gerne dit til [email protected]. Det kan være stort og småt. Så længe det er noget, du er nysgerrig efter at høre os snakke om. Vi har haft svært ved at skaffe spilkoder på nogenlunde basis, men vi arbejder på andre former for belønninger til dem der indsender.

Slutteligt vil vi gerne takke Danish Xbox League, Nintendo Danmark Switch + Nextgen og PlayStation 5 Danmark for at vi må bruge jeres grupper til at gøre opmærksom på vores lille udsendelse.

PS: Vi er bevidste om at vi har lidt lydproblemer i den her episode, og vi arbejder på at fikse det til næste gang.

Den står på forudsigelser til sommerens store shows i ugens Gamereactor Spilstrøm


Indlæser mere indhold