Dansk
Gamereactor
lifestyle

Den største rutsjebane nogensinde er færdigbygget

Falcon's Flight forventes at åbne i 2025 i Saudi-Arabien og er næsten 60 meter højere end den tidligere højeste rutsjebane.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Falcon's Flight, den største rutsjebane, der nogensinde er udtænkt, er nu færdigbygget. Alle stykker af banen er blevet lagt på plads efter en lang proces, der varede næsten seks måneder. Rutsjebanen har en længde på 4250 meter, der blandt andet indebærer en gigantisk 163 meter lang airtime-bakke.
Schweiziske Intamin, en af de bedste forlystelsesparkkonstruktører i verden, offentliggjorde for nyligt et Instagram-opslag med nogle svimmelhedsfremkaldende fotografier, der fejrede, at banen er færdiglagt.

Det forventes, at forlystelsen åbner i 2025 sammen med resten af parken, Six Flags Qiddiya, der også vil byde på andre gigantiske rutsjebaner, samt verdens højeste faldtårn.

Rutsjebanen får lidt hjælp fra en nærliggende klippevæg til at understøtte dens gigantiske højde på 640 fod (~195 meter).
Hvis du havde spurgt mange forlystelsesparkentusiaster tilbage i 2019, da rutsjebanen først blev afsløret, ville mange nok have spået, at den ville blive dømt til at slutte sig til den lange liste over urealiserede forlystelsesparker- og projekter.

Dette er en annonce:

Men PIF (Saudi Arabia Public Investment Fund) lader til at have uendelige penge at bruge på infrastruktur, lige fra forlystelsesparker som Six Flags Qiddiya eller den nyligt afslørede Dragon Ball-park til Formel 1-banen, der vil omgive parken, eller fodboldstadioner, der skal være vært for VM i 2034. Alt andet end at forbedre menneskerettighederne for kvinderne og LGBT+-befolkningen i landet...

Den største rutsjebane nogensinde er færdigbygget
Intamin


Indlæser mere indhold