Daybreak Game Companys H1Z1 er måske stadig i Steam Early Access, men det har åbenbart ikke stoppet udviklingsholdet bag i at afsløre den første store turnering baseret på spillet. Denne turnering vil indeholde 15 hold og en præmie på hele $300.000.
Hele turneringen bliver sendt på den amerikanske tv-kanal CW og CW Seed, den digitale platform. Frem til turneringen vil kanalen desuden vise en dokumentarserie kaldet "H1Z1: Fight for the Crown".
Hvert hold indholder fem spillere, og de skal alle være i arenaen på én gang, og derfor er kommunikation og strategi altafgørende. Der er derudover ingen respawns.
Turneringen foregår d. 20 april. Skal du se med?