Gamereactor hørte for et par dage siden fra lokale Bethesda-kontakter, at der ikke umiddelbart ville være noget vindue til at lave en anmeldelse af den kommende Shattered Space-udvidelse til Starfield, som udkommer om små 14 dage.
Vi afventede dog en international bekræftelse, og denne er nu kommet. IGN's Reviews Editor, Dan Stapleton, har bekræftet via et indlæg på Bluesky at heller ej IGN kommer til at blive tilbudt koder til udvidelsen inden lanceringen den 30. september.
"Aw dang, I'm told no Starfield: Shattered Space review copies are going out ahead of launch. We'll have something up on it ASAP but I imagine that's gonna be a few days at least."
Vi kommer til at stå i samme båd, og vil udfærdige en anmeldelse så hurtigt det kan gøres i et forsvarligt tempo.
Glæder du dig?