For nylig afholdt Star Wars Zero Companys udvikler Bit Reactor en Q&A på spillets Discord, hvilket gav fans mulighed for at stille deres mest relevante spørgsmål forud for spillets udgivelse næste måned. Nogle af svarene skuffede måske nogle fans, men der er stadig meget at se frem til efter udgivelsen.
Bit Reactor har samlet alle svarene i et stort indlæg på Steam. Udviklerne gik i detaljer om spillets tilpasningsfunktioner, såvel som dets filmiske fortælling og omfattende strategiske gameplay. Ifølge Bit Reactor forventes det at en gennemspilning af hovedkampagnen vil tage omkring 30-40 timer, og spillet indeholder også op til 20 Operatives, som vi kan tilpasse og forhåbentlig holde i live gennem vores missioner i Clone Wars.
På den anden side var der nogle ting, der blev bekræftet ikke er på Bit Reactors prioritetsliste lige nu. Beklager folkens, vi kan ikke forfører Twi'lek Runa Blask, og heller ikke nogen andre på holdet for den sags skyld. Der er et Bonds-system, men det lader os ikke vælge en partner i en romantisk forstand. Der vil heller ikke være nogen officiel modding-support eller New Game+ ved lanceringen. Disse funktioner, som DLC, kunne ankomme senere hen, men forståeligt nok fokuserer Bit Reactor lige nu på at gøre spillet klar til lancering.
Star Wars Zero Company ankommer til PC, PS5 og Xbox Series X/S d. 27. august.
