Total War-serien har fulgt den samme (lidt alternative) navnepolitik i et årti, men det bliver ændret med det kommende spil, Total War: Shogun 2. Førhen fungerede "Total War" som undertitel, hvilket aldrig rigtig har givet mening for os.
Og den konklusion er Sega og Creative Assembly tilsyneladende også nået frem til.
"Total War-serien dækker over 10 år med med titler. Vi ville gerne identificere dem alle som én serie ved at bruge en mere indlysende navnekonvention. At afsløre den nye titel samtidigt med Shogun 2-forsiden var det bedste tidspunkt at gøre det på", siger en Sega-talsperson.
Total War: Shogun 2 virker også som et mere logisk navn end Napoleon: Total War, når de er del af samme serie.