Der er jo efterhånden intet nyt ved at lave en ny og opdateret remake-version til en klassiker, og det er præcis hvad der skete med Destroy All Humans!. Nintendo Switch er en optimal platform for disse klassiske remakes, og det ligger lige til højrebenet at Black Forest Games' og THQ Nordics' kaotiske åben-verdens alien titel skal ramme Switch. Det er nu officielt blevet bekræftet, og datoen for udgivelsen er endda heller ikke langt ude i fremtiden.
THQ Nordic bekræftede nemlig, at Destroy All Humans! Remake udkommer til Nintendo Switch d. 29 juni, og kan købes for $39.99. Det kommer til at inkludere alle de forskellige nye skins, som blev tilføjet med Skin-pakkerne. I UK og Europa kommer to eksklusive versioner ligeledes til at blive solgt: The DNA Collector's Edition, som kommer med en Crypto'N'Cow figur, et anti-stress legetøj, en nøglering, og seks lithografer i en premium pakke til $149.99, samt en Crypto-137 Edition, som kommer til at indeholde alt det førnævnte plus en Crypto Rygsæk til en pris af $399.99.
Der er altså masser godt i vente for fans af klassikeren, Destroy All Humans!, som lige nu er tilgængelig på PS4, Xbox One, PC og Stadia.